Om Tegn Til Tale
I arbejdet med børn og voksne, der ikke har et brugbart talesprog, viser det sig, at det kan give gode resultater at ledsage sin tale med tegn.
I mange tilfælde giver det ikke kun det resultat at tegnene bliver et kommunikationsredskab, men også at talesproget fremmes.
Tegn Til Tale, er som al kommunikation, en del af ”totalkommunikation”, der er udtryk for alle de muligheder vi har for at modtage og afgive informationer.
De vigtigste elementer er mimik, gester, pantomime, tegn, TTT, øjenkontakt, mundaflæsning og tale.
· Lettere motorik
· Tidligere kendskab til kropssproget
· Talerytme og tegn
· Positivt kommunikationsmiljø
· Sprogsucces
· Synligt plan
· Bedre sprogniveau
· Tegn er illustrative
Det er motorisk lettere at ”artikulere” tegn end at artikulere tale. Når barnet skal lave et tegn, skal det bruge armenes, hændernes og fingrenes muskler. Dette er lettere end brugen af de muskler som taleapparatet er afhængig af og disse muskler er også lettere at udvikle, da de er synlige og håndgribelige.
Barnet har værdifulde erfaringer i forvejen. Alle uanset alder og handicapgrad, sender nonverbale signaler. Nogle er sig dette så bevidst, at de selv, i samspil med deres nærmeste omgangskreds, udvikler et hjemmelavet sprog af tegn og lyde. Andre er sig måske ikke bevidst, at de sender sproglig signaler. Eller: signalerne er så svage, at vi ikke er i stand til at se dem, hvorfor de ingen betydning får. Uanset hvilket barn, der er tale om, tager kommunikationen med TTT udgangspunkt i nonverbale erfaringer. Som parentes skal det bemærkes, at hjemmelavede tegn altid har fuld værdi.
Al motorisk aktivitet har en gavnlig indflydelse også på talesprogets udvikling. Ved at anvende TTT er der en chance for, at eleven kan profitere af, at hændernes og fingrenes motorik i højere grad end andre motoriske aktiviteter styrker og stimulerer den motorik talesproget er afhængig af.
Vi får lettere ved at opbygge et positivt kommunikationsmiljø. I stedet for at skulle høre om en lyd udvikler sig, kan vi nu se at barnet laver eller forsøger at lave tegn. Det bliver derfor naturligt at give ægte ros for barnets præstation.
Efter kortere eller længere tid oplever barnet, at det er i stand til meget hurtigere og mere præcist at udtrykke sig langt bedre end tidligere. Barnet oplever en sprogsucces.
Ved at anvende TTT visualiserer vi meget tydeligt, det vi siger. Dermed får barnet mulighed for i højere grad at udnytte at dets vigtigste perceptionsområde er det visuelle.
Vort sprogniveau bliver bedre, idet TTT betyder, at vi sætter tegn til de vigtigste af de ord, vi siger. Med tegn understreger vi kernen i informationen, og dette er en stor fordel for eleven.
Ved brug af TTT opnår vi at gøre kommunikationen mindre abstrakt. Talesproget er fuldstændig ulogisk, hvorimod tegnene i mange tilfælde er illustrative. Vore meddelelser bliver mere konkrete, og selv om børnene også skal udvikle deres forestillingsevne, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i noget konkret.
Marianne Bjerregaard og Lars Nygaard